Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Carrick: Et enormt spring for Lukaku

17.07.2017 Kl. 15:47
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Manchester United lykkedes med at hente den belgiske angriber, Romelu Lukaku, til klubben tidligere på måneden. De Røde Djævle betalte £75 millioner til Everton.

For 11 år siden var det Michael Carrick, som Manchester United betalte mange millioner for. Han blev hentet i Tottenham for £18,6 millioner, hvilket dengang var et stort beløb. Han blev købt ind som afløser for den legendariske Roy Keane.

Derfor kan Manchester United-anføreren også sætte sig ind i den situation, som Romelu Lukaku står over for som afløser for Zlatan Ibrahimovic.

– Springet er enormt. Jeg kom selv fra Tottenham. Det er enormt spring. Man kan ikke rigtig forklare det til folk, før de er gået gennem det, fortalte Carrick til the Guardian.

– Jeg er sikker på, at han vil have det på samme måde, men at have Premier League-erfaring er en kæmpe bonus. Han vil vide, hvordan tingene fungerer fra uge til uge. Det er bare om at håndtere presset.

Michael Carrick regner også med, at den forhenværende Everton- og Chelsea-angriber vil komme til at lave mål for Manchester United i 2017/18-sæsonen.

– Han gør, hvad han gør bedst, og han er tydeligvis blevet bragt hertil for at score mål. Jeg er ret sikker på, at han vil gøre det i denne sæson.

 

 

 

 

Annonce