Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

XI: De hotteste transferemner til Premier League

19.07.2017 Kl. 10:21
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Transfervinduet er i fuld gang, og flere klubber har allerede brugt mange millioner, men der vil stadig blive handlet i stor stil den kommende halvanden måned. Her et overblik over nogle af de hotteste spillere, som i øjeblikket rygtes til den engelske liga.

Keeper: Pepe Reina (Man City)
I går startede rygterne for alvor med Pepe Reina og et skifte til Manchester City. Han har tidligere været rygtet til Newcastle, men nu har City angiveligt budt på den spanske målmand.

Højre back: Danilo (Chelsea)
Chelsea skulle angiveligt være enige med den brasilianske højre back om betingelserne i en kontrakt, men de engelske mestre skal også blive enige med Real Madrid om prisen.

Central forsvarer: Stefan De Vrij (Liverpool)
Virgil van Dijk og Stefan De Vrij er de to midterforsvarer, som Liverpool oftest sættes i forbindelse, og da van Dijk allerede spiller i Premier League, er valget faldet på den hollandske Lazio-spiller.

Central forsvarer: Martin Caceres (Leicester)
Uruguayaneren har et pænt CV efter ophold i storklubber som Barcelona, Sevilla og Juventus, men i øjeblikket står han uden kontrakt. Leicester skulle angiveligt være favoritter til at hente ham. 

Venstre back: Benjamin Mendy (Manchester City)
Den franske back er meget eftertragtet i dette transfervindue, men Manchester City ser ud til at have vundet kampen om ham.

Central midtbane: Fabinho (Manchester United)
Rygterne er kølet en smule ned, men den brasilianske midtbanespiller sættes stadig i forbindelse med Manchester United, som jagter en forstærkning til den centrale midtbane.

Central midtbane: Naby Keita (Liverpool)
Liverpool har angiveligt fået et bud på €75 millioner afvist, men Jürgen Klopp har angiveligt ikke tænkt sig at droppe interessen i den stærke midtbanespiller fra RB Leipzig.

Central midtbane: Jairo Riedewald (Crystal Palace)
Det skulle blot være et spørgsmål om tid, inden den dygtige Ajax-spiller kan trække Crystal Palace-trøjen over hovedet. Det kunne godt være en drømmespiller for Frank de Boer.

Offensiv midtbanespiller: Thomas Lemar (Arsenal)
Arsenal kan bare ikke lade denne unge, lovende franskmand være. Thomas Lemar har storspillet for Monaco, og de franske mestre vil ikke sælge landsholdsspilleren, selvom Arsenal angiveligt har budt enorme beløb.

Angriber: Zlatan Ibrahimovic (Manchester United)
I øjeblikket star han uden kontrakt, da han er skadet, men svenskeren rygtes alligevel tilbage til Manchester United, hvor hans to sønner i øjeblikket spiller på U/10-holdet.

Angriber: Javier Hernandez (West Ham)
Den tidligere Manchester United-angriber sættes i forbindelse med West Ham, som kan nøjes med at betale £13 millioner for mexicaneren. Det ligner et røverkøb. 

 

Annonce