Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Mourinho: Lukaku passer perfekt til United

10.07.2017 Kl. 16:38
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Manchester United har netop offentliggjort angriberen Romelu Lukaku som ny spiller i klubben, og det er noget, der vækker begejstring hos klubbens manager, José Mourinho: 

– Romelu (Lukaku red.) passer perfekt ind i Manchester United. Han er en stor personlighed og en stor spiller, så det er kun naturligt, at han vil fortsætte sin udvikling i verdens største klub, siger Mourinho til klubbens hjemmeside. 

José Mourinho har tidligere haft belgieren under sine vinger i Chelsea, hvor Lukaku ikke just fik muligheden for at vise sig frem. Flere medier har derfor tvivlet på forholdet mellem de to, men portugiseren har intet problem med angriberen. 

– Han bliver en fantastisk tilføjelse til vores gruppe af spillere, og jeg er overbevist om, at de vil byde ham varmt velkommen. Jeg ser rigtig meget frem til igen at arbejde med ham. 

Romelu Lukaku nåede at spille sammenlagt fire år i Everton. 

Annonce