Koeman: Barkleys fremtid er uvis
Der har længe været spekulationer om Ross Barkleys i Everton, da midtbanespilleren nægter ikke at forlænge sin kontrakt, der udløber næste sommer.
Everton-manager Ronald Koeman har fortalt englænderen, at han vil blive solgt i sommerens transfervindue, hvis han ikke forlænger, men selvom flere klubber har været meldt interesserede, er tingene fortsat uafklaret.
Det erkender Koeman nu også over for Liverpool Echo forud for Evertons træningsturnering, hvor Barkley ikke er med.
– I øjeblikket er situationen ikke afklaret. Han er ikke frisk, hvilket er grunden til, at han ikke er rejst med. Vi må se, når han er tilbage, men alle kender hans situtation.
Everton har været yderst flittige på transfermarkedet, hvor man har hentet flere interessante navne ind, og den hollandske manager er da også tilfreds med The Toffees' indkøb:
– Vi er tæt på at have den rigtige trup. Vi har handlet virkelig godt og købt gode spillere, der vil gøre holdet stærkere og give noget ekstra konkurrence i truppen.
Ronald Koemans mandskab har blandt andre hentet Wayne Rooney, Jordan Pickford og Davy Klaassen, men man er ikke helt færdige endnu.
– Vi regner med at hente 1-2 spillere mere ind. Det er virkelig vigtigt at have truppen på plads, når sæsonen starter, så spillerne kan tilpasse sig vores måde at spille på.