Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Troværdige medier bakker op: Rooney nærmer sig Everton

05.07.2017 Kl. 12:52
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Wayne Rooney har blot et år tilbage af sin kontrakt med Manchester United, og der har været meget snak om englænderens fremtid.

Tidligere har piben fra Rooney-lejren lydt, at skulle alle tiders topscorer på Old Trafford forlade De Røde Djævle til en anden klub i Premier League, så ville den eneste mulighed være Everton. 

I går meldte The Sun, at Everton og Rooney er i forhandlinger om en kontrakt på Goodison Park, som han forlod 13 år siden til fordel for netop United. 

Snakken lød i går på, at Manchester United ikke planlægger at kræve en transferpris for Rooney. 

Den historie bakker The Guardian og Sky Sports nu op om. 

Førstnævnte skriver, at Rooney er i fremskredne samtaler med Everton omkring et skifte tilbage til barndomsklubben. Skiftet afhænger ifølge avisen dog af, at Merseyside-klubben matcher hans løn hos United. Her hiver han ugentligt £250.000. 

Manchester United forventer ifølge medierne ikke at inkludere Rooney i truppen til sommerens træningslejr i USA. De rejser afsted søndag.

Annonce