Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Koeman: Keane bliver endnu bedre

04.07.2017 Kl. 08:20
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Everton kunne mandag aften præsentere sit femte sommerindkøb – den engelske landsholdsspiller Michael Keane, der kommer til klubben fra Burnley. Efter skiftet er der rosende ord fra manager Ronald Koeman, der tror på en stor fremtid for sin nye centrale forsvarsspiller.

– Vi vidste, der ville være stor konkurrence fra andre klubber, men Michael (Keane, red) tror på ambitionerne i Everton og på det, vi gør her. Det er det perfekte tidspunkt at få ham ind på, siger Koeman til klubbens hjemmeside og uddyber:

– Jeg tror, der er meget mere i Michael end vi har set hidtil. Det er dét, der gør denne transfer rigtig spændende for mig at se – vi kommer til at se ham udvikle sig i takt med at holdet og klubben udvikler sig.

– Han er 24 år gammel og har sin bedste tid foran sig. Han er engelsk landsholdsspiller, så jeg kunne ikke være mere glad for, at han er 'blå' nu, siger den hollandske manager.

The Toffees oplyser på sin hjemmeside, at den 24-årige midterforsvarer kommer til klubben på en fem-årig kontrakt, der udløber i juni 2022.

Han kan ende med at blive klubbens rekordindkøb, oplyser Merseyside-klubben, der kan ende med at betale £30 millioner for Keane.

Annonce