Medie: Ny franskmand på blokken i Arsenal
I går kunne Arsene Wenger og resten af The Gunners annoncere købet Alexandre Lacazette, der kommer til klubben på en fem-årig kontrakt. Arsene Wenger har dog ikke tænkt sig at hvile på laurbærrene, og ifølge Daily Mirror har franskmanden en ny landsmand på blokken – en offensiv af slagsen.
Mediet erfarer nemlig, at Arsene Wenger har rettet sigtekornet mod Monacos Thomas Lemar, der kan gå ind at erstatte Alexis Sanchez, hvis han vælger at forlade Emirates i det indeværende transfervindue.
Wenger havde ellers udset sig Kylian Mbappé, men eftersom Monaco har prissat stjerneskuddet til en milliard, må Wenger se sig om efter andre alternativer, hvor valget er faldet på Thomas Lemar, der ligeledes har haft en fornem sæson i Monaco.
Ifølge mediet er Arsenal villig til at betale £30 millioner for den 21-årige franskmand.