Annonce
Annonce
Foto: Getty Images
Higuain i Contes søgelys: Juventus afviser rekordbud fra Chelsea
Antonio Conte havde Romelu Lukaku øverst på sin ønskeliste denne sommer, men belgieren valgte i stedet at skifte til Manchester United.
Chelsea-manageren er derfor på udkig efter en ny topangriber, og flere er blevet kædet sammen med et skifte til Stamford Bridge – heriblandt Alvaro Morata og Andrea Belotti.
Det forlyder nu, at Antonio Conte vil forsøge at bringe Gonzalo Higuain til London-klubben.
Gonzalo Higuain nettede 32 gange i sine 52 kampe i den forgangne sæson, og ifølge den italienske avis, Tuttosport, har Chelsea afgivet et bud på argentineren, der lyder på €100 millioner – svarende til godt 750 millioner kroner.
Juventus har dog ingen intentioner om at sælge og har derfor afvist buddet fra Chelsea.
Annonce