1,2 millarder kroner: United kan lukke to store handler denne uge
Indtil videre har Manchester United præsenteret Victor Lindelöf, der har kostet £30,7 millioner – med bonusser kan prisen stige til £39,5 millioner.
Manchester United forventes at offentliggøre signing af Romelu Lukaku i dag, og her er der tale om en pris på £75 millioner plus £15 millioner i fremtidige bonusser.
Derudover melder The Independent, at De Røde Djævle også er håbefulde omkring en handel, der vil sende Ivan Perisic til Old Trafford.
Inter-træner, Luciano Spalletti, udtalte tidligere i dag, at han skal have en snak med kroaten om hans fremtid i klubben.
Ifølge det engelske medie er der stadig nogle millioner, der adskiller de to klubber i forhandlingerne om Perisic, men Mourinho & Co. satser på et gennembrud inden for nærmeste fremtid, der kan betyde, at han blive præsenteret i denne uge.
The Independent hævder, at prisen på Inter-profilen vil ligge på £45-50 millioner – svarende til 380-420 millioner kroner.
Manchester United arbejder derfor på to signings og håber på at lukke to handler i denne uge, der kan koste op mod £140 millioner – næsten 1,2 milliarder kroner