Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Sir Alex sviner Raiola: Han er en 'shitbag'

03.07.2017 Kl. 20:54
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Da Paul Pogba tilbage i 2012 forlod Manchester United til fordel for Juventus var det genstand for stor debat. 

Da franskmanden så sidste sommer vendte tilbage til Old Trafford som verdens dyreste fodboldspiller, blev der naturligvis stillet spørgsmålstegn ved Sir Alex Fergusons håndtering af Pogba. 

Ferguson har flere gange udtalt, at Pogbas agent, Mino Raiola var drivkraften bag franskmandens transfer til Torino. 

Mandag gik han hårdt til den hollandske agent, da han holdt en tale for det engelske rugby-mandskab, Sale Sharks. Her blev der efterfølgende åbnet for spørgsmål, hvor den sydafrikanske rugby-spiller Brian Mujati spurgte, hvordan en spiller som Pogba fik lov at forlade klubben. 

– Paul Pogba?, svarede Ferguson ifølge Independent. 

– Lad mig fortælle jer om Paul Pogba. Han havde bare en dårlig agent. En 'shitbag'. Paul Pogba var velkendt hos os. Vi vidste, at han var en god spiller. Han er fortsat en god spiller, lød den sluttende kommentar om Pogba. 

De Røde Djævles rekordindkøb lavede i sidste sæson fem mål og fire assists i Premier League. 

Annonce