Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Overblik: Hvad har Mourinho og Lukaku sagt om hinanden?

06.07.2017 Kl. 10:49
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Manchester United meldes kraftigt i forbindelse med Everton-bomberen Romelu Lukaku. 

Flere engelske medier melder, at De Røde Djævle er nået til enighed med Goodison Park-mandskabet om en pris på den belgiske angriber – en pris, der skulle ligge på £75 millioner. 

Som bekendt er José Mourinho den nuværende Manchester United-manager, men Mourinho var også manden, der i sin tid solgte Lukaku til Everton for £28 millioner tilbage i 2014 – og nu kan portugiseren være på vej til at hente Lukaku til Old Trafford for noget i nærheden af tre gange den pris. 

Meget har været sagt og skrevet i den engelske presse om de tos forhold, men hvad har hovedpersonerne reelt sagt? Det giver Manchester Evening News et overblik over her. 

Lukaku om manglende kontakt fra Mourinho efter skifte til Everton på lejeaftale:
– Det er lidt underligt lige nu. Sidst jeg hørte fra dem var et par måneder siden. Sådan har jeg ikke ønsket det. Hvis jeg spillede for Chelsea nu ville jeg måske spille fem kampe og måske score et eller to mål. Men nu taler alle i England om mig. 

Mourinho om Lukaku, der antydede, at han ønskede at gøre sin Everton-lejeaftale permanent:
– Måske er der en ny regel i fodboldverdenen, hvor alle spillere ved sæsonens afslutning selv kan bestemme deres egen fremtid? Romelu kan godt lide at tale. Han er en ung fyr, der godt kan lide at tale. 

Mourinho om Lukakus udvikling i Everton:
– Jeg er glad for, at han scorer mål mod vores direkte rivaler. Det er godt for hans udvikling. Det er godt for Chelsea, for han hører til os i lang tid endnu. 

Lukaku om Mourinho som manager: 
– Jeg har haft Mourinho som træner i to måneder. Det var specielt. Han bygger fundamentet til at skabe en uovervindelig maskine. Vi havde ingen problemer. Han ville have, at jeg blev og spurgte mig, hvorfor jeg ville væk. I nogle interviews blev mine ord misforstået, men sandheden er, at han accepterede, at jeg ville væk. Han forstod, hvad jeg ønskede. Det er det, jeg virkelig værdsætter i ham. 

Lukaku om, at Mourinho lod Lukaku forlade på en permanent aftale til Everton: 
– Alle siger, at det er Mourinhos skyld, men det er ikke hans skyld, for det var mig, der tog valget. Jeg gik ind på hans kontor og spurgte, om jeg måtte forlade klubben. Han var den første til at ønske mig held og lykke. Jeg underskrev aftalen med Everton klokken 11 og den første besked jeg fik på min BlackBerry var fra Mourinho, der sagde: "Held og lykke, gør dit bedste og så ses vi i næste sæson". Han var den første. Det ved ingen og derfor vil han i min verden altid have stor respekt.

Lukaku om en mulig genforening med Mourinho: 
– Nogle folk vil sige, at jeg skal overbevise ham, men sådan er det ikke. Tre år siden var jeg 20 or jeg var ikke klar til at være effektiv på et tophold. Nu er vi begge kommet videre. 

Annonce