Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Vanvid? Swansea kræver mindst £45 millioner for Sigurdsson

10.07.2017 Kl. 11:54
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Ronald Koeman kan glæde sig over, at Everton har ageret hurtigt på transfermarkedet, hvor de allerede har hentet Jordan Pickford, Michael Keane, Davy Klaassen, Sandro Ramirez, Henry Onyekuru og senest Wayne Rooney.

Men den hollandske manager kan se frem til at få yderligere forstærkninger til sin i forvejen ganske stærke Everton-trup. I øjeblikket sættes Merseyside-klubben i forbindelse med Olivier Giroud og Gylfi Sigurdsson.

Sidstnævnte vil dog blive utroligt dyr for the Toffees at hente til Goodison Park. Ifølge Daily Mail kræver Swansea minimum £45 millioner for den islandske playmaker, som i de seneste sæsoner har været en af de absolutte nøglespillere for den walisiske klub.

Ifølge den engelske avis havde Everton håbet at kunne tilknytte midtbanespilleren for en pris i omegnen af £35 millioner, men Swansea har altså fastsat et noget højere prisskilt. Ideelt kan prisen endda blive £50 millioner – afhængigt af forskellige bonusser.

– Swansea vil ikke blive revet rundt og er ikke ude på at sælge. De har et beløb i tankerne, som, de føler, repræsenterer Sigurdssons værdi på markedet, og hvis ingen opfylder det, har de det rigtig fint med at holde på ham, fortæller en kilde til avisen.

Sigurdsson skulle angiveligt være interesseret i at skifte til Everton, men indtil videre har han ikke indgivet et ønske om at skifte til klubben.

Indtil videre har Everton brugt lige i underkanten af £100 millioner på transfers i dette transfervindue. 

 

Annonce