Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Fransk avis: PSG kan stjæle Alves for næsen af City

08.07.2017 Kl. 18:47
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Den franske avis L'EQUIPE skriver lørdag aften, at PSG har tilbudt en kontrakt til transferfrie Dani Alves. Avisen mener at vide, at den 34-årige back er fristet af at vælge PSG fremfor Manchester City, der ellers på rygtebasis havde aftalen på plads med højrebacken.

Alves blev tidligere på måneden frigivet af sin aftale med Juventus og er nu tilgængelig på en fri transfer.

Alves har ifølge Goal aftalt en to-årig kontrakt med Manchester City – dette på trods af, at han havde et mere økonomisk fordelagtig tilbud på hånden fra Citys Premier League-rivaler, Chelsea.

Nu har PSG dog også meldt sig og selvom Manchester City stadigvæk ser ud til at være favoritter, så melder L'EQUIPE sjældent noget uden at der er noget om snakken.

Derfor skal det blive ekstra spændende at se, hvem der får glæde af den bundrutinerede titelkonge i den kommende sæson.

Ønsket om at vende tilbage og arbejde med Pep Guardiola er ifølge flere medier den afgørende faktor bag det mulige City-skifte. Duoen skrev historie med FC Barcelona mellem 2008 og 2012.

Alves nåede i alt 33 kampe for Juventus med flotte seks mål og seks assists til følge.

Annonce