Journalist: Chelsea ville betale mere end Manchester United for Lukaku
Romelu Lukaku er millimeter fra et skifte til Manchester United.
Tidligere i dag bekræftede Manchester United, at de er blevet enige med Everton om en pris på den belgiske angriber. Han skal senere i dag igennem det obligatoriske lægetjek.
Flere engelske medier beretter, at Chelsea var overbeviste om, at de ville få fat i Romelu Lukaku, men det ender altså med et skifte til Old Trafford.
Ifølge Matt Law, der er journalist på Daily Telegraph, ville Chelsea endda betale mere end de £75 millioner plus £15 millioner i bonusser, som Manchester United betaler Everton.
De ville dog ikke betale det honorar til agenten Mino Raiola, som han krævede. Derudover har Manchester United også et es i ærmet ved at sende Wayne Rooney den anden vej på en fri transfer.
Chelsea offered slightly more than United's £75m down payment for Rom but wouldn't match Raiola fees and had no Rooney to send the other way
— Matt Law (@Matt_Law_DT) 8. juli 2017