Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Uniteds dyre år: Har brugt flere penge end under Ferguson

10.07.2017 Kl. 19:33
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Der var lagt op til store forandringer i Manchester United, da Sir. Alex Ferguson i 2013 sagde farvel efter 27 år som manager for klubben. Siden da har klubben haft det svært i Premier League, og i forsøget på at få succes har man brugt et hav af penge på nye spillere. 

Seneste tilføjelse til truppen er belgiske Romelu Lukaku, der kostede klubben £75 millioner, og sidste sommer blev Paul Pogba hentet til klubben i en rekordhandel. 

De seneste fire års indkøb har sammenlagt kostet Manchester United £587,6 millioner, og for den pris har man fået 19 nye spillere. 

Til sammenligning brugte Sir. Alex Ferguson £546,5 millioner i hele sin tid på Old Trafford, hvilket skaffede ham 99 nye spillere og masser af succes. 

Ovenstående tal skal naturligvis ses i lyset af, at priserne på transfermarkedet har fået et gevaldigt boom siden Fergie-æraen, men de fortæller samtidig en historie om en klub, der desperat har ledt efter succes de seneste fire år. 

Manchester United vandt i den forgangne sæson både Community Shield, EFL-Cuppen og Europa League, men man har fortsat ikke løftet Premier League-trofæet siden Fergusons afgang. 

Annonce