L'Equipe: Palace dropper Sakho og begynder forhandlinger med landsmand
Crystal Palace lejede i januar Mamadou Sakho i Liverpool, og den franske midterforsvarer gjorde en sublim figur for London-mandskabet, som efterfølgende har forsøgt at hente Liverpool-stopperen til klubben. Ifølge L’Equipe har Ronald Koemans tropper nu næsten givet op i forsøget på at hente Sakho.
I stedet skriver den franske avis, at Premier League-mandskabet har udset sig Sakhos landsmand, Adil Rami. Crystal Palace har angiveligt begyndt formelle forhandlinger med den franske midterforsvarer.
Rami har fortsat kontrakt med Sevilla frem til 2019, og der er efter sigende også bud efter ham fra både Besiktas og Marseille. Sevilla skulle dog være klar til at lytte til bud på franskmanden, som sigter efter en plads på landsholdet til næste års VM-slutrunde i Rusland.
Han skulle derfor være interesseret i at komme til en klub, hvor han kan spille fast, så han kan være i spil til landsholdet, skriver L’Equipe endvidere.