Medie: Crystal Palace dropper Sakho
Liverpool lejede franske Mamadou Sakho ud til Crystal Palace i forårssæsonen, og forsvarsspilleren plantede et ganske godt indtryk på Selhurst Park, inden han rendte ind i en skade.
Tilbage i maj måned indrømmede Steve Parish, at de var interesseret i at hente Sakho permanent, hvis prisen var overkommelig. Det viste den sig så ikke at være, da Liverpool kræver £30 millioner for franskmanden, selvom han tilsyneladende ikke er en del af Jürgen Klopps planer.
The Mirror melder nu, at The Eagles har trukket sig fra kampen om Sakho på grund af prisen. Den nye Palace-boss, Frank de Boer, har fået et mindre transferbudget end Sam Allardyce.
Den hollandske manager vil stadig tilknytte en solid stopper til bagkæden, og navne som Joel Veltman fra Ajax og Kurt Zouma fra Chelsea bliver nævnt.