Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Værsgo City: Juventus har frigivet Dani Alves

29.06.2017 Kl. 16:51
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Den 34-årige højreback Dani Alves er færdig hos Juventus. Den italienske storklub bekræfter, at man har ophævet samarbejdet med brasilianeren fra dags dato. Det sandsynliggører nu et skifte til Premier League endnu mere.

Alves har ifølge Goal aftalt en to-årig kontrakt med Manchester City – dette på trods af, at han havde et mere økonomisk fordelagtig tilbud på hånden fra Citys Premier League-rivaler, Chelsea. 

Mediet skriver, at den 34-årige brasilianer kommer til at tjene omkring 37,5 millioner kroner pr. sæson på Etihad Stadium, men på Stamford Bridge kunne det have været 52,5 millioner pr. sæson.

Ønsket om at vende tilbage og arbejde med Pep Guardiola var ifølge flere medier den afgørende faktor bag beslutningen. Duoen skrev historie med FC Barcelona mellem 2008 og 2012.

Alves nåede i alt 33 kampe for Juventus med flotte seks mål og seks assists til følge.

Annonce