Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Pires: Wenger skal forlænge med Alexis og Özil

29.06.2017 Kl. 14:45
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Arsenal havde i fjor den hidtil værste Premier League-sæson under Arsene Wengers ledelse, da man for første gang i hans regeringstid ikke formåede at kvalificere sig til Champions League.

Det har fået rygterne til at svirre omkring klubbens største profiler, og rygterne har især været mange omkring Alexis Sanchez' fremtid, og meldingerne har mestendels lydt på, at han vil væk fra Arsenal. Den tendens skal stoppes, og kontrakten skal forlænges, lyder det fra den tidligere Arsenal-stjerne Robert Pires.

– Denne sommer bliver meget vigtig for Arsene Wenger. Min mening er helt klart, at han skal forlænge kontrakterne med Alexis Sanchez og Mesut Özil. Det bør være den helt klare førsteprioritet, og så kan man hente nye spillere derefter.

– Alt har ændret sig, da vi ikke længere er i Champions League, men vi må alligevel fokusere og se frem mod næste sæson. Det vigtigste må være at vinde Premier League – både for ham selv, men også for fansene, har Pires fortalt til Gunners-mediet Arsenal Player, inden han fastslog sin støtte til den franske boss. 

– Jeg tror på Arsene Wenger. Jeg tror på truppen, og jeg tror på i unge spillere som Alex Iwobi og Hector Bellerin. Når jeg ser ned over listen af navne i truppen, så synes jeg det ser godt ud. 

Robert Pires spillede i Arsenal mellem 2000 og 2006, og han var i denne periode med til at vinde to Premier League-trofæer – også med Arsene Wenger som manager.

Annonce