Landsmand om muligt Costa-salg: Det vil være et stort tab
I den forgangne sæson fandt Pedro og Diego Costa ind i et godt samarbejde i Chelsea-offensiven, men de to Chelsea-spillere kan have spillet deres sidste kamp sammen hos de engelske mestre.
The Blues forsøger at sende angriberen til en anden klub i dette transfervindue, og ifølge landsmanden, Pedro, vil det være et stort tab, hvis Costa bliver solgt.
– Vi må se, hvad der sker med Diego, men vi ved det ikke. Han er uden tvivl en meget vigtig spiller i offensiven for os. Han har scoret størstedelen af vores mål i denne sæson. Han er spiller, som er frygtet af forsvarsspiller, fordi han er hurtig. Han scorer med nemhed, har Pedro fortalt til Cadena Ser ifølge FourFourTwo.
– Diego giver dig en øget styrke og mere til i denne liga, fordi han er stærk, laver mål og er i god fysisk form. Hvis det bliver bekræftet, at han ikke fortsætter hos os, vil det være et stort tab for os. Det er stadig tidligt, men jeg håber som spiller og ven, at han kan blive hos os.