Kryptisk Sanchez: Min fremtid er afgjort
Alexis Sanchez har været den store profil for Arsenal de seneste sæsoner, men denne sommer går der rygter om, at han er klar til at forlade The Gunners til fordel for Manchester City. Ledelsen på Emirates er ellers klar til at give den chilenske profil en stor lønforhøjelse i håbet om, at han vil blive.
Forhandlingerne mellem Arsenal og Alexis Sanchez er dog lagt på køl i disse dage, da chileneren spiller Confederations Cup med Chile, som har spillet sig frem til finalen mod Tyskland. På et pressemøde forud for finalen er den tidligere FC Barcelona-spiller blevet spurgt ind til sin fremtid og her var svaret fra Sanchez meget kryptisk.
Første spurgte journalisten, om Alexis Sanchez skal være holdkammerat med Claudio Bravo i næste sæson, hvortil han svarede:
– Godt spørgsmål. Lige nu har jeg fokus på Confederations Cup. Når det er slut, så jeg tager jeg stilling til min fremtid, men jeg ved det ikke.
Dernæst blev han spurgt, om fremtiden allerede var blevet besluttet:
– Ja, jeg har afgjort, hvor jeg skal spille i næste sæson, men jeg kan ikke fortælle det til jer, sluttede Alexis Sanchez med et efterfølgende grin.
Alexis Sanchez har kontraktudløb med Arsenal næste sommer.