Arsenal-emne smigret over interesse, men vil ikke gennemtvinge et skifte
Arsene Wenger er på udkig efter spillere, der kan forstærke den nuværende Arsenal-trup og her kigger den franske manager mod sit hjemland Frankrig, hvor flere talenter løber rundt. Ligesom mange andre storklubber har Arsene Wenger især rettet fokus mod Monaco, som leverede på højt niveau i sidste sæson.
Nærmere bestemt vil den franske manager gerne have fingre i Monaco-profilen Thomas Lemar, hvorfor The Gunners tidligere på ugen sendte et bud på £307m afsted for den 21-årige franskmand.
Monaco er dog desperate efter at holde på de fleste af sine profiler, hvorfor de i første omgang har afvist buddet fra Arsenal. Fredag kommenterer Thomas Lemar også på det mulige skifte til Emirates:
– Jeg er meget smigret over interessen fra Arsenal, men jeg har ikke travlt med at forlade Monaco. Jeg er glad i klubben og kan godt se mig selv blive i hvert fald endnu en sæson, har den franske landsholdsspiller tidligere udtalt.
Trods udtalelserne har Arsene Wenger endnu ikke opgivet at hente sin landsmand til England. Det forventes derfor, at Arsenal forsøger sig med endnu et bud senere på sommeren.
Thomas Lemar kom til Monaco i sommeren 2015 fra Caen og har kontrakt på Stade Louis II til sommeren 2020.