Costa-bror: Diego vil blive i Europa
Antonio Conte har informeret Diego Costa om, at den spanske angriber ikke længere er en del af den italienske managers planer hos Chelsea.
Der har været snak om et skifte tilbage til Atletico Madrid, men La Liga-klubbens transferembargo er et problem i forbindelse med et muligt skifte tilbage til Madrid. AC Milan har også været nævnt som en mulig destination, mens en række af klubber fra Kina også er interesseret.
Diego Costas bror, Jair, fortæller, at der en række tilbud på bordet til den 28-årige angriber.
Costa ønsker dog at blive i Europa.
– Heldigvis har Diego en masse tilbud. Jeg kan ikke sige hvor mange, men de eksisterer. Han har store følelser overfor Atletico, men lige nu er der intet konkret. Vi må vente og se, hvad der sker, fortæller broderen til Yahoo Brazil.
Da han blev spurgt ind til et muligt skifte til Kina, svarede han:
– Det er meget svært, for næste år er der VM og der vil Diego være.
Costa scorede i søndagens VM-kvalifikationssejr over Makedonien.