Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Lindelöf-interview: Jeg er en rolig spiller

14.06.2017 Kl. 19:54
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Victor Lindelöf skrev onsdag under på en fire-årig kontrakt med Manchester United, der betaler omkring 260 millioner kroner for svenskeren. 

Den pris kan dog stige til 335 millioner, hvis en række præstation-afhængige klausuler bliver aktiveret. 

Den svenske landsholdsspiller håber på, at United-fansene bliver tilhængere af hans boldspillende stil. 

– Jeg synes, at jeg er en rolig spiller. Jeg kan godt lide at have bolden ved mine fødder. Jeg synes, at jeg er ret god med bolden ved fødderne, fortæller Lindelöf til MUTV.

Han fortsætter: 

– Jeg synes, at jeg er god til at læse spillet og give spillerne foran mig ro på ved at vide, at jeg er bag dem og forsøger at beskytte dem så godt, som jeg kan. 

Den 22-årige svensker begyndte sin karriere på midtbanen og har også spillet højre back, men han mener, at han er bedst i det centrale forsvar, hvor han nu skal kæmpe med spillere som Eric Bailly, Phil Jones, Chris Smalling, Marcos Rojo, Daley Blind og Axel Tuanzebe om en plads. 

– Min position er midterforsvarer, men jeg har før spillet højreback og startede min fodboldkarriere som midtbanespiller. 

– Men jeg ser mig selv som midterforsvarer. Jeg føler mig bedst tilpas der, slutter Lindelöf. 

Lindelöfs kontrakt inkluderer en option for Manchester United, der kan forlænge kontrakten med et yderligere år, hvis de ønsker det. 

Annonce