Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Crystal Palace skal snakke med træneremner i denne uge

Af Gustav Tornby
05.06.2017 Kl. 19:38
Crystal Palace har igangsat jobsamtalerne med deres tre træneremner, Roger Schmidt, Mauricio Pellegrino samt Sean Dyche.
Burnley har i flere år nydt godt af at have Sean Dyche som manager, og han er i gang med sin anden periode i Premier League med klubben. Første oprykning kom i 13/14-sæsonen, men det varede dog ikke længe, da man rykkede ned omgående igen. 
 
De tog sidenhen revanche og rykkede sidste sommer op endnu engang, og denne gang lykkedes det at holde sig i Englands bedste fodboldrække. De endte således seks point over nedrykningsstregen og er nu klar til endnu en sæson i Premier League.
 
Sean Dyches bedrifter er ikke gået ubemærket hen andre steder, og derfor kan Burnley få svært ved at holde på sin manager. Crystal Palace er nemlig på markedet efter en ny manager, og her er "Ginger Mourinho", som han kaldes, et emne. 
 
Burnley-manageren er på ønskelisten hos The Eagles sammen med to udenlandske managers, den tidligere Alaves-træner, Mauricio Pellegrino samt den tidligere Leverkusen-manager, Roger Schmidt. 
 
Alle tre træneremner skal i denne uge mødes med Crystal Palace til en snak om Palace-jobbet. Det skriver Independent. 
 
Independent skriver, at Pellegrino er "dark horse" til jobbet. 
Annonce