Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Mourinho: Er fortsat en nobody i Manchester United

25.05.2017 Kl. 13:50
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

José Mourinho sikrede sig karrierens 25. trofæ og det tredje af slagsen siden han kom til Manchester United sidste sommer, da De Røde Djævle onsdag aften slog Ajax med 2-0 i Europa League-finalen. 

Den 55-årige portugiser, der har vundet sølvtøj i Portugal, England, Spanien og Italien, planlægger at fortsætte i managergerningen ind i 70'erne. 

– Jeg har været meget heldig med, hvordan min karriere har udviklet sig, fortalte Mourinho i et interview med Rio Ferdinand inden gårsdagens kamp.  

– Jeg har været med i spanske derby-opgør, de italienske, de portugisiske, de engelske – alle disse landes cup-finaler, spillet med om titlerne og fået utrolige oplevelser gennem mit liv. Hvis jeg slutter min karriere i morgen bør jeg være glad for den erfaring, jeg har samlet, men problemet er, at min karriere kun er halvvejs. Jeg har 15 år igen. 

Mourinho har hidtil sikret Manchester United tre trofæer i sin første sæson i klubben, men han føler, at der er lang vej igen, før han bør nævnes i klubbens historie. 

– Jeg føler, at jeg er en nobody. Jeg skal altid bevise mig selv, slutter han. 

 

Annonce