Avis: Wenger udpeger selv arvtager
Flere engelske medier – heriblandt Daily Telegraph og The Times – skriver, at Arsene Wenger er blevet enig med Arsenal om en ny to-årig kontrakt, der forventes at blive annonceret onsdag.
Den nyhed forventes at få blandet modtagelse hos Arsenals fans, der gerne ser klubben gennemgå et managerskifte grundet klubbens manglende evne til at kæmpe med om Premier League-titlen – sæson efter sæson.
Til trods for dette bliver Wenger altså på posten.
Når han dog en dag vælger at stoppe er det ifølge Daily Star franskmanden selv, der får til opgave at udpege hans erstatning – og her foretrækker bestyrelsen, at Wenger peger på Eddie Howe.
Arsenal-ledelsen håber nemlig på, at Wenger begynder at forberede sin afsked.
Efter sigende er Arsenal også klar til at give Wenger en rolle som sportsdirektør, når han stopper i klubben.