Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Milner: Respektløst at komme til Liverpool grundet Champions League

Af Gustav Tornby
22.05.2017 Kl. 21:46
James Milner mener ikke, at det er i orden, at spillere kun skifter til Liverpool, da de kan tilbyde Champions League-fodbold.

The Reds sikrede sig en fjerdeplads i Premier League med en 3-0-sejr hjemme over Middlesbrough søndag eftermiddag. 

De skal spille en play off-kamp mod et europæisk mandskab om retten om at deltage i Champions League-gruppespillet – et faktum, der kan lokke en del spillere til Anfield. 

Mens James Milner glæder sig over det faktum, at The Reds vender tilbage i Champions League, så mener han, at det vil være respektløst, hvis spillere skifter til Anfield blot grundet Champions League. 

– Det er respektløst overfor klubben hvis man siger, at den eneste årsag, man tager til Liverpool er for Champions League, fortæller Liverpools vice-kaptajn. 

– Med historien, manageren og de spillere, der er i klubben, så er det en smule respektløst, hvis det er den eneste grund, man kommer hertil for. Det er en ting at sige, at man kommer for at spille Champions League og en anden at bevise, man er god nok til at spille i den. 

– Man skal komme hertil og gøre arbejdet færdigt. 

Liverpools 76 point i Premier League i denne sæson er den tredjebedste pointtotal de seneste 10 sæsoner. 

Annonce