Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

City sikrede sig tredjeplads efter ydmygelse af Watford

21.05.2017 Kl. 15:02
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Med en sejr over Watford kunne Manchester City sikre sig en tredjeplads og dermed få en plads i Champions League-gruppespillet i næste sæson – og det endte med en overbevisende sejr.

Efter fem minutters spil sendte Kevin De Bruyne bolden ind i panden på Vincent Kompany, der headede gæsterne i front. 

Watford havde ikke meget at skyde med, og Sergio Agüero udbyggede føringen til både 2-0 og 3-0. Det blev dog endnu værre for Watford i første halvleg, da Fernandinho efter en dribletur gjorde det til 4-0.

I anden halvleg gik Manchester City et par gear ned, og det blev kun til en enkelt scoring i anden halvleg.

Gabriel Jesus lukkede og slukkede i det 58. minut med sin scoring til slutresultatet 5-0.

Med de tre point sikrede Manchester City sig en tredjeplads, som giver direkte adgang til Champions League-gruppespillet.

Annonce