Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Origi kalder på den 12. mand: Hjælp os, Anfield!

16.05.2017 Kl. 11:42
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

En sejr over nedrykkede Middlesbrough på søndag vil matematisk sikre Liverpool en plads i top fire i denne sæsons Premier League – uanset hvordan Manchester City og Arsenal gør det i deres resterende kampe.

Ifølge Divock Origi, der scorede i Liverpools 4-0 sejr over West Ham i weekenden, så kan man forvente en finale-agtig stemning på Anfield, hvor han kalder på den 12. mand; Fansene på Anfield.

– Vi er på hjemmebane på søndag, hvilket er godt. Vi går på banen med masser af selvtillid og tro på tingene. Det er vigtigt, at vores fans kommer med stor støtte. Som de altid støtter os. De er som en 12. mand for holdet. Hvis vi er 12 mod 11, så bliver det svært for dem. Det bliver som en finale for alle, så vi skal give alt hvad vi har, siger Origi til Sky Sports og uddyber:

– Vi skal fortsætte med at spille vores spil og hvis vi gør det som mod West Ham, så har vi en god chance for at vinde. Vi har arbejdet hårdt hele sæsonen for at nå målet om top fire, så vi vil gerne gøre det færdigt nu.

22-årige Origi har i denne sæson lavet syv Premier League-mål i 33 kampe for Liverpool.

Annonce