Mazzarri: Jeg fortjener en sejr over Man City
Han når kun at få en enkelt sæson i spidsen for Watford, og selvom italienske Mazzarri formåede at undgå nedrykning, så er forventingerne ikke blevet indfriet i denne sæson. Derfor blev klubben og Mazzarri selv enige om at ophøve samarbejdet ved udgangen af denne sæson.
Det er dermed den tidligere Napoli-boss' sidste kamp for Watford, og han mener selv, at han fortjener en sejr.
– Den bedste afskedsgave spillerne kunne give mig, ville være at slå Manchester City. Jeg håber, de vil give alt og redde deres stolthed ved at være mere opmræksomme i kampen og undgå nogle af de fejl vi lavede mod Chelsea. Vi kan forhåbentlig overraske alle.
– Spillerne ville fortjene en sejr – og det samme vil jeg, har Mazzarri fortalt ifølge The Mirror.
Walter Mazzarri har tidligere stået i spidsen for store italienske klubber som Napoli og Inter, men der er endnu ingen fremtidig arbejdsgiver for den garvede italiener.