Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Nederlag i Europa League-finale betyder lønnedgang til United-spillere

16.05.2017 Kl. 09:33
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Når Manchester United i næste uge skal spille Europa League-finale på Stockholms Friends Arena mod Ajax er det med en masse på spil. 

Først og fremmest ville De Røde Djævle ved en sejr i finalen sikre sig kvalifikation til næste sæsons udgave af Champions League og samtidig vil det være første gang i klubbens historie, at de vinder turneringen. 

Hvis der manglede incitament hos spillerne, hjælper det også, at hver spiller kan blive trukket en stor portion i løn, hvis finalen tabes. 

Spillere hos Manchester United, der henter mere end £20.000 om ugen ville blive trukket 25 procent i løn for ikke at formå at kvalificere sig til Champions League. Det gælder de 22 spillere, der spillede under Louis van Gaal, men ikke de spillere, der kom til klubben sidste sommer. Ifølge The Times vil det i alt blive £28 millioner årligt, som Manchester United ville slippe for at betale til de 22 spillere. 

Skulle Manchester Untied ikke formå at slå Ajax næste onsdag, vil det få helt speciel betydning for Manchester United-spillerne Zlatan Ibrahimovic, Eric Bailly, Henrikh Mkhitaryan og Paul Pogba. De fire spillere vil til sammen blive trukket hele £9 millioner i løn årligt, hvis ikke kvalifikationen sikres. 

Derudover vil manglende Champions League-kvalifikation samtidig betyde, at spillerne går glip af en holdbonus på £1 million, der ville blive delt truppen imellem.

Det betyder, at finalen er en af de mest lukrative kampe, et fodboldhold nogensinde har spillet. Samlet ville beløbet blive hele £38 millioner, som United-spillerne samlet set mistede årligt. 

De to eneste spillere, der ikke går under ovenstående regel, er Timothy Fosu-Mensah og Axel Tuanzebe, der begge tjener under £20.000 om ugen. 

Annonce