Wijnaldum: Champions League-kvalifikation starten på noget stort
Jürgen Klopps tropper går ind til søndagens kamp mod Middlesbrough velvidende, at en sejr sikrer dem en plads i Champions League til næste sæson.
Georginio Wijnaldum, der har imponeret i sin debutsæson på Anfield, mener, at en top fire-plads ville sikre en succesfuld sæson for The Reds.
– Det er i vores egne hænder og det ville være en god præstation, fortæller hollænderen til Liverpool Echo.
– Det ville være et stort skridt ti næste sæson, at vi skal møde bedre hold i Champions League. Vi ville få mere erfaring som hold og lære at håndtere flere kampe, hvilket ville gøre os bedre.
– Det ville bare være starten at kvalificere os til Champions League. Det er starten på noget, der kan blive meget større, slutter han.
Liverpool kan også sikre sig kvalifikation til Champions League, hvis Sunderland tirsdag aften slår Arsenal.