Yaya Touré vil slutte karrieren i City
Yaya Tourés fremtid i Manchester City så noget dyster ud i starten af 2016/17-sæsonen, da han blev udeladt af førsteholdet af Pep Guardiola, men ivorianeren formåede at genvinde sin plads på førsteholdet og har cementeret den rolle i de seneste måneder.
Den tidligere Barcelona-spiller har spillet 31 kampe i denne sæson, men han må vente og se, hvorvidt han er at finde i klubben i næste sæson, da han har kontraktudløb i juni.
Touré håber dog på, at han bliver tilbudt en kontrakt.
– Fodboldverdenen er underlig. Jeg vil sige ordentligt farvel. Jeg vil være ærlig med fansene, for de har været så specielle og klubben har været god for mig, fortæller ivorianeren.
– Hvis jeg skal være ærlig, så ville det være svært at komme til at se mig i en anden trøje, men vi må se. Vi ved ikke, hvad der kommer til at ske i fremtiden, men vi må se.
– Jeg kan sagtens spille mere. Jeg må være ærlig, jeg vil gerne spille mere, men jeg vil have, at når jeg slutter, så slutter jeg i City. Det er det, jeg vil have, men vi må se, slutter han.
Touré har scoret syv mål i denne sæon.