Manchester City moste West Bromwich
Manchester City satte sig på spil og chancer og pressede West Bromwich langt tilbage på egen banehalvdel fra kampens begyndelse. Ben Foster i gæsternes mål kom også hurtigt på arbejde, da han efter et kvarter måtte ud i fuld længe, da Aleksandar Kolarov sendte et flot frispark afsted.
Få minutter senere havde Leroy Sane en gylden mulighed for at bringe The Citizens i front, men den unge tysker overplacerede sit skud. Efter en halv time lykkedes det dog for hjemmeholdet at skyde hul på Ben Foster. Gabriel Jesus kom først på en ripost og få minutter senere fordoblede Kevin De Bruyne føringen.
Dermed kunne Manchester City gå til pause med en føring på 2-0.
I anden halvleg fortsatte Manchester City med at dominere og efter en time blev det også 3-0. Sergio Aguero fandt Yaya Toure i feltet og den ivorianske midtbanespiller sparkede sikkert bolden ind bag Ben Foster.
Scoringen lagde en dæmper på tempoet i kampen, selvom Manchester City havde nogle enkelte chancer. Det lignede dog, at kampen skulle slutte 3-0 til hjemmeholdet, men kort før tid kom Hal Robson-Kanu først på et indlæg og reducerede for West Bromwich til slutresultatet 3-1.