Souness revser Mourinho: Drop undskyldningerne
I de seneste par uger har Jose Mourinho sparet flere af Manchester United-spillerne i Premier League, så de i stedet har kunne præstere i Europa League, hvor De Røde Djævle har spillet sig frem til finalen mod Ajax Amsterdam den 28. maj.
Den officielle begrundelse fra den portugisiske manager har dog været, at flere af spillerne har haft brug for hvile efter en lang sæson. Den forklaring køber den tidligere Liverpool-profil Graeme Souness dog ikke:
– I min karriere følte jeg mig aldrig træt. Hvis jeg endelig gjorde, var det, fordi vi havde tabt et par kampe i træk og jeg fik skyldfølelse, siger skotten til Sky Sports.
Graeme Souness mener i stedet, at Jose Mourinho bør stille større krav til sine spillere, end det har været tilfældet:
– Jeg vil i stedet sige, at jo mere succes vi havde, jo større var lysten til at spille hos mig og mine holdkammerater. Det sidste vi ville høre var, at vores manager fortalte os, at vi var trætte. Det samme tror jeg er tilfældet blandt Manchester United-spillerne og Jose Mourinho droppe undskyldningerne og stille støre krav, slutter Graeme Souness.