Annonce
Annonce
Foto: Getty Images
Avis: Arsene Wenger har set sig lun på dyr Lyon-stjerne
Fremtiden er stadig uvis for Arsene Wenger, men hvis franskmanden forlænger med Arsenal, vil han give truppen en overhaling. I givet fald vil han forstærke samtlige kæder, og på midtbanen vil han forsøge at snuppe den 22-årige Corenton Tolisso.
Ifølge the Mirror vil Lyon kræve omtrent £30 millioner for den franske midtbanespiller, som har storspillet for den franske storklub i denne sæson.
Tolisso skulle ifølge den engelske avis være klar til at forlade Lyon til sommer for at forstærke sine muligheder for at være en del af det franske landshold, der skal til VM i 2018.
Tidligere har franskmanden givet udtryk for, at han drømmer om at spille for Arsenal, og det kan måske snart blive en realitet.
Annonce