Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Vild fortælling: Costa slog modstander i gulvet efter en tunnel

16.05.2017 Kl. 15:45
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Der er ingen tvivl om, at Diego Costa er en aggressiv spiller – i denne sæson er det også blevet til ni gule kort.

I et interview med Bleacher Report fortæller Hermogenes Jose de Andrade, der var skoletræner for Diego Costa, da han boede i Brasilien, at Chelsea-angriberen altid har været en hård negl på banen.

– Costa blev engang skiftet ud, og derefter tog han sin trøje af og kastede den på mig. Der var også en kamp, hvor vi førte 3-0, og han blev skiftet ud med få minutter igen. Costa tog bolden og løb væk fra banen og fortalte mig, at vi kun kunne vinde med ham på banen, siger Hermogenes til Bleacher Report.

Hermogenes fortæller også en historie, hvor skolens rektor troppede op til en kamp for at se nærmere på Costa i en futsal-kamp. Han fik ikke det bedste indtryk.

– En modstander lavede en tunnel på Costa, og han vendte sig om og slog modstanderen i hovedet. Costa forlod banen, og skolens rektor kunne nu se de problemer, som jeg stod overfor. 

Hermogenes er dog også af den overbevisning, at Costas mentalitet har resulteret i den spiller, som han er i dag.

– Han kom altid til mig, når han havde lavet noget dumt og undskyldte. Jeg sagde altid til ham: "Det sker ikke igen". Han gjorde livet svært for mig, og jeg er en tålmodig fyr. Men hvilken spiller han er, og hans vrede har været nøglen, lyder det fra Hermogenes.

 

Annonce