Mourinhos vilde statistik mod Ajax: Nøglen til EL-sejr?
Europa League-finalen bliver imellem mellem Ajax og Manchester United og spilles 24. maj i Stockholm. Det stod klart torsdag, da Ajax slog Lyon ud, mens United slog Celta Vigo ud i turneringens semifinaler.
Og kigger man på statistikken, så skulle der være gode chancer for Manchester United. Manager José Mourinho har nemlig mødt Ajax seks gange i sin karriere – og vundet alle seks. En statistik der tyder på, at portugiseren er i stand til at tackle hollændernes hurtige kombinationsspil og aggressive pres for at genvinde bolden.
Mourinho blev da også spurgt til den flotte statistik til Uniteds egen TV-kanal, MUTV, hvor han naturligt nok nedtonede betydningen af en sådan statistik:
– Det betyder ikke noget. En finale er en finale og jeg spillede mod Ajax alle seks gange med Real Madrid. Det bliver svært. De er et ungt hold og de er stærke, siger Mourinho.
Ikke desto mindre, så er seks ud af seks overbevisende. Tag her et kig på, hvor og hvornår José Mourinho har mødt Ajax Amsterdam:
MOURINHO VS AJAX 6-0
REAL MADRID 2 AJAX 0 (15/09/2010)
AJAX 0 REAL MADRID 4 (23/11/2010)
REAL MADRID 3 AJAX 0 (27/09/2011)
AJAX 0 REAL MADRID 3 (07/12/2011)
AJAX 1 REAL MADRID 4 (03/10/2012)
REAL MADRID 4 AJAX 1 (04/12/2012)
Manchester United har da også selv gode minder mod Ajax. Senest de to hold mødtes var i 2012 – såmænd også i Europa League. Dengang i første knockout-runde, hvor man vandt med 2-0 i Amsterdam og tabte med 1-2 hjemme på Old Trafford og dermed spillede sig videre mod hollænderne med samlet 3-2.