Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Hazard giver sine bud: Tre spillere kan nok nappe Ballon d'Or efter Ronaldo og Messi

12.05.2017 Kl. 13:45
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Lionel Messi og Cristiano Ronaldo har siddet på Ballon d'Or-tronen de seneste ni år – Messi har vundet fem gange, mens Ronaldo har vundet fire.

Argentineren og portugiseren fortsætter med at score mål på samlebånd, men der vil komme et tidspunkt, hvor de indstiller karrieren, og så skal der findes en ny Ballon d'Or-vinder.

Chelsea-stjernen, Eden Hazard, håber på at vinde den prestigefyldte pris, men han har også andre bejlere til den.

– Jeg håber på at vinde Ballon d'Or en dag. Jeg ville da lyve, hvis jeg sagde, at jeg ikke tænker på det. Hvis jeg ikke vinder, så er det ikke et problem. Jeg forsøger blot at få den bedste karriere som overhovedet muligt, men andre spillere kan også vinde den, siger Hazard til Sky Sports.

– Når Ronaldo og Messi indstiller karrieren, så vil andre træde til. Jeg tænker Neymar, Dybala eller Griezmann, men hvem ved. Vi må se, hvordan det hele ser ud på det tidspunkt, slutter Hazard.

Annonce