Avis: Wenger overvejede Ligue 1 - men har besluttet at fortsætte
Den anerkendte franske avis L'Equipe skriver lørdag, at legendariske Arsene Wenger forlænger sin aftale med Arsenal for endnu et år. Dermed bliver den aldrende franskmand – hvis rygtet ellers er sandt – også manager hos klubben i den kommende sæson.
Avisen skriver, at Wenger virkelig tvivlede på sin fremtid efter kollapset mod Bayern München i Champions League og at han har overvejet tingene nøje.
Efter sigende skulle et skifte til det varme sæde i PSG også havde været med i overvejelserne, men nu skulle klublegenden alligevel have besluttet at fortsætte på Emirates Stadium.
Arsenals bestyrelse skulle i processen ikke have betvivlet Wengers evner på noget tidspunkt. Upåagtet af rygter, fans og eksperter, så har ledelsen hos Arsenal konstant bakket Wenger op både internt og udadtil. De er glade for Wengers kontrol af økonomien i klubben, der gennemgående giver sorte tal på bundlinjen – et sjældent syn i fodboldverdenen anno 2017.
Arsene Wenger forhandler i øjeblikket med flere profiler om forlængelse af kontrakter på Emirates Stadium. Blandt andre den tyske verdensstjerne Mesut Özil.
Det forventes, at Wenger offentliggører sin beslutning om at fortsætte senest kort efter sæsonens afslutning.