Se eller gense: United i Europa League-finalen efter dramatisk semifinale
Jose Mourinho har ikke lagt skjul på, at de satser fuldt ud på Europa League fremfor en top fire-placering i Premier League, der giver adgang til Champions League.
Manchester United tog første stik i semifinalen mod Celta Vigo, da de besejrede det spanske mandskab med 1-0 på udebane i det første opgør.
De Røde Djævle fik også en god start på kampen. Efter 17 minutters spil smækkede Marcus Rashford et indlæg ind i hovedet på Marouane Fellaini, der headede hjemmeholdet på 1-0, som også blev resultatet ved halvleg.
Dermed skulle Celta Vigo score to mål i anden halvleg for at gøre videre.
John Guidetti havde flere gode chancer for at komme på måltavlen, men den svenske angriber manglede i den grad skarphed foran mål.
Med fem minutter tilbage af den ordinære spilletid kom der spænding tilbage i kampen. På et hovedstød udlignede Facundo Roncaglia til 1-1, og de sidste minutter blev dramatiske. Efter tumult blev både Facundo Roncaglia og Eric Bailly udvist.
I kampens absolutte sidste sekund havde Celta Vigo muligheden for at score til 2-1, men igen svigtede John Guidetti, og dermed sikrede Manchester United sig en plads i finalen, hvor de møder Ajax.
SE HØJDEPUNKTERNE FRA KAMPEN HERUNDER: