GOAL kårer weekendens flophold: Liverpool dominerer efter nedtur
Heurelho Gomes (Watford) – Han indkasserede tre mål i en miserabel kamp mod Leicester.
Martin Kelly (Crystal Palace) – Hans dårlige clearing førte til det første mål, da Manchester City scorede fem gange mod Crystal Palace.
Ryan Shawcross (Stoke) – Han scorede et selvmål, da Stoke lukkede to mål ind mod Bournemouth i den uafgjorte kamp.
Chris Smalling (Manchester United) – United-stopperen blev fanget i ingenmandsland ved Danny Welbecks mål til 2-0.
Joel Ward (Crystal Palace) – Formåede ikke at holde styr på Leroy Sané, da Manchester City kørte Crystal Palace over.
James Milner (Liverpool) – Englænderen brændte et straffespark, og dermed svigtede han sit hold, da de havde mest brug for ham.
Andros Townsend (Crystal Palace) – Kantspilleren fik intet ud af anstrengelserne mod Manchester City.
Wayne Rooney (Manchester United) – Han skulle være lederen på Uniteds mandskab mod Arsenal, men han bidrog ikke med meget. Brændte desuden en kæmpechance.
Philippe Coutinho (Liverpool) – Han er normalt ret så kreativ, men det kom ikke til syne i weekenden.
Divock Origi (Liverpool) – Det var ikke meget, han bidrog med i det skuffende resultat mod Southampton.
Lys Mousset (Bournemouth) – Han drømte om at finde målet i sin første kamp fra start i Premier League, og det gjorde han – bare i den forkerte ende.
