Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Henry om David Luiz: Han er moden nu

14.05.2017 Kl. 11:14
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Chelsea-stopper David Luiz har haft en forrygende sæson i mestrenes midterforsvar. Luiz har optrådt i 32 af de 36 ligakampe, Chelsea har spillet, og sammen med makker Gary Cahill gjorde han sig fortjent til en plads i midterforsvaret på årets hold i Premier League.

Det skabte undren, da David Luiz returnerede til Stamford Bridge efter to sæsoner i Paris, men den tidligere Arsenal-stjerne Thierry Henry var ikke så overrasket.

– En af sæsonens historier har været David Luiz' tilbagevenden til Chelsea. Der blev løftet øjenbryn, da han vendte tilbage, men jeg var ikke overrasket. Han har vundet Europa League og Champions League med Chelsea trods alt, siger Henry til The Sun.

– Ja, han har lavet nogle fejl, men folk slagtede ham, allerede inden han havde rørt bolden. Han er moden nu. Vi laver alle fejl som børn. Og Contes taktiske klarhed har hjulpet ham.

– Men der var mangel på respekt for ham i starten af sæsonen. Folk dvæler ved fejl og ikke ved, hvad folk gør godt. Nu er han på vej til en double. Han må gøre noget rigtigt. Jeg er så glad for ham, han fortjener det.

David Luiz og Chelsea har Watford og Sunderland på hjemmebane i de sidste to kampe, og med seks point her kan Contes tropper ramme imponerende 93 point.

Annonce