Shakespeare og Vardy slog rekorder i Leicester-sejr
Craig Shakespeare overtog som Leicester-manager efter fyringen af Claudio Ranieri i februar måned og blev oven på lørdagens sejr over Watford den første englænder til at guide sit mandskab til sejr i hver af sine første fem hjemmebanekampe.
Den 53-årige englænder er den fjerde manager i Premier League-æraen til at opnå den milepæl efter Manuel Pellegrini, Sven Göran-Eriksson og Carlo Ancelotti har gjort det samme.
Shakespeare har lige nu blot kontrakt indtil sæsonens udgang og har hentet 22 point siden overtagelsen af managerjobbet fra Ranieri, der blot havde formået at hente 21 point i Leicester efter en forfærdelig sæsonstart.
Craig Shakespeare var dog ikke den eneste spiller, der satte en rekord lørdag eftermiddag.
Jamie Vardy assisterede Marc Albrightons mål i overtiden mod Watford og assisten var 60. gang Vardy enten har assisteret eller scoret et mål i Premier League for Leicester.
Vardy står nu noteret for 41 mål og 19 assists i ligaen og overhalede Muzzy Izzet.
Sejren over Watford bringer Leicester op i Premier League-tabellens øverste halvdel.