Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Burnley og West Bromwich delte i underholdende opgør

06.05.2017 Kl. 15:54
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

West Bromwich fik i kampens indledning sat sig på spillet, ligesom de fik tilkæmpet sig en del frispark på Burnleys banehalvdel. Efter tyve minutter overtog hjemmeholdet dog spillet og skabt nogle chancer. Sam Vokes modtog bolden i feltet og efter nogle små træk, afsluttede han flot. 

Ben Foster i West Bromwich-målet var dog klar og blokerede skuddet med en flot redning. Resten af første halvleg bød ikke på de store chancer, men i stedet forsøgte begge hold at blive spilstyrende. Stillingen ved pausen var derfor 0-0. 

Burnley kom bedst ud til anden halvleg og fremtvang hurtigt en del dødbolde, hvilket tvang West Bromwich tilbage på banen. Efter en time kom forløsningen for hjemmeholdet, da Ashley Barnes fandt Sam Vokes i feltet. Angriberen udviste en enorm ro og sparkede bolden ind bag Ben Foster til 1-0. 

Ti minutter senere kom West Bromwich tilbage i opgøret, da Salomon Rondon modtog bolden tæt på mål og køligt sparkede udligningen i kassen ind ved højre stolpe. Udligningen satte gang i gæsterne, der med ti minutter igen også kom i front. 

Craig Dawson kom højst på et hjørnespark og kunne uden de store problemer bringe The Baggies i front 2-1. Kort før tid kom Burnley dog tilbage i opgøret, da Sam Vokes med et vidunderligt mål udlignede til 2-2, som også blev kampens resultat. 

Annonce