David Luiz opsat på at vinde Premier League
I sin første periode i Chelsea vandt David Luiz Champions League, Europa League og FA Cup´en, men en titel han ikke fik på CV´et var Premier League. Efter et par sæsoner i franske Paris St. Germain skiftede den brasilianske forsvarsspiller tilbage til Chelsea forud for denne sæson.
Her har han spillet en vigtig rolle i Antonio Contes tremandsforsvar, ligesom Chelsea fører Premier League med fire point ned til Tottenham med fire spillerunder tilbage. Selvom det er tæt i toppen af ligaen, så er David Luiz opsat på at vinde Premier League:
– Jeg har vundet mange store titler med Chelsea og spillede her, mens klubben havde en stor periode, siger brasilianeren til Sky Sports og tilføjer:
– At vinde Premier League har altid været et stort mål for mig. Det er en af de hårdeste ligaer i verden og vi har arbejdet meget hårdt for at stå i vores nuværende position, slutter David Luiz.