Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Mark Hughes: Stor interesse for John Terry

06.05.2017 Kl. 10:01
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Ser man bort fra et lejeophold til Nottingham Forrest i 2000, så har John Terry spillet hele sin seniorkarriere i Chelsea. Til sommer skal han imidlertid videre i karrieren, da kontrakten med The Blues ikke bliver forlænget. 

Flere Premier League- og udenlandske klubber er blevet nævnt, men endnu har John Terry ikke meldt noget ud om sin fremtid. En af de klubber som bliver nævnt i medierne er Stoke, hvor den tidligere Chelsea-spiller Mark Hughes står i spidsen. 

Han afviser ikke, at Stoke vil forsøge at lokke den 36-årige forsvarsgeneral til Britannia Stadium:

– John skal videre i sin karriere til sommer, han er stadig en fantastisk fodboldspiller, og en person jeg kender rigtig godt. Om vi kan tilbyde ham noget, som får ham til at overveje Stoke, ved jeg ikke. Den samtale har vi ikke haft endnu, siger den walisiske manager og tilføjer:

– Men selvom vi vil forsøge at hente ham, så vil andre klubber gøre det samme. Jeg er sikker på, at interessen omkring John Terry vil være stor til sommer, slutter Mark Hughes. 

Annonce