Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Rashfords drøn gav Man United sejren i Vigo

04.05.2017 Kl. 21:06
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

19-årige Marcus Rashford scorede kampens eneste mål, da han i anden halvleg krøllede et frispark op i det lange hjørne på flotteste vis og skaffede United et godt udgangspunkt imod spanske Celta Vigo.

Dermed rejser Manchester United hjem til England med særdeles gode kort på hånden inden mødet på Old Trafford om en uge, hvor man altså kan nøjes med uafgjort. 

Med Manchester United uden for Premier Leagues top-fire, så kan Europa League være den bedste mulighed for Champions League i den kommende sæson. Derfor er der ingen tvivl om, at José Mourinho og co. satser ekstra stort her nu. 

Det var da også tydeligt torsdag. For trods mange skader, så havde United rullet det tunge skyts ud og voldte Celta Vigo store problemer fra kampens start.

Allerede i første halvleg havde Manchester United tre store muligheder tæt under mål, der dog alle blev afvist flot af spaniernes keeper, Sergio Alvarez.

Som kampen skred frem kom Celta bedre med og bedst som det så ud til, at Wass, Guidetti, Sisto og de andre skulle straffe gæsterne, så diskede Rashford altså op med den slags klasse, der vinder trofæer.

Med 1-0 sejren i bagagen forud for returen er Manchester United fortsat store favoritter til at vinde Europa League. Finalemodstanderen for enten United eller Celta kan blive enten Ajax eller Lyon. Finalen spilles den 24. maj i Stokholm.

Annonce