Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Chelsea-emne: Tænker ikke på prislap på €100m

29.04.2017 Kl. 16:31
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Premier League-klubberne er begyndt at forberede det kommende transfervindue, og her forventes Chelsea at opruste, når de skal ud og spille Champions League igen i næste sæson.

En af de spillere der sættes i forbindelse med Chelsea, er Andrea Belotti fra Torino.

I december 2016 underskrev Belotti en ny kontrakt med Torino som indeholder en frikøbsklausul på 100 millioner Euro, og Torino står fast på, at det er angriberens pris, hvis nogen vil købe ham fri.

Belotti sigter mod Champions League og VM i 2018, men han bekymrer sig ikke så meget om sin pris.

– VM er en drøm for alle spillere, ligesom Champions League, fortæller Belotti til Sky Italia.

– Jeg stopper aldrig op og tænker på byrden af den prislap på €100m, fordi jeg altid har tænkt, at jeg skal bevise mit værd på banen, og disse præstationer vil sætte min værdi.

– I dag hører du om alt for høje transfersummer. Klubber betaler €70-80m eller endda €100m for en enkelt spiller, slutter Belotti.

Den italienske angriber er også blevet sat i forbindelse med Manchester United, men interessen virker stærkest fra Chelsea.

Annonce